Gå til

HYROKINs forlag

 

Forside

Mit logo

Kontaktoplysninger

Opdateringslog

Gæstebog

 

Vikingetidsmad

Kogebog

Klædedragt

Sigurd Fafnerbane

Sigurdkvadet

Høgnerskvad

Det korte Sigurdkvad

You Tube

Spil

 

Litteratur

Links

Billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hvis dit sindelag er ægte vil det nok selv fortælle dig når din handling fortjener ros og når den fortjener dadel."

            Flose, Njals Saga

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den korte udgave af Sigurdkvadet.

En lille central del af Sigurdkvadet på kun 17 vers hvilket ikke er nok til på færøerne at blive betragtet som et fuldgyldigt kvad (de skal minimum have 20-25 vers).

Versene er nogle lidt andre end dem som Krauka har valgt og som de fleste synger efter.

 

 


 

  1. Hør du mig, o Regin smed,

det er min første færd,

mit ærinde, o Regin smed, er

du smede mig et sværd.

Omkvæd: Grane bar guldet af hede.

          Sigurd svinger sværdet i vrede,

Sigurd over ormen vandt,

Grane bar guldet af hede.

 

  1. Du af min hånd modtage her

en klinges stumper to,

og du må mig et jævngodt sværd

af disse stumper slå.

 

  1. Regin lagde sværd i ild,

tog tang og hammer fat;

Arbejdede en stund derpå,

dog kun den ene nat.

 

  1. Sigurd tren for ambolt hen

at prøve den med hast.

Men klingen ved det første hug

i tvende stykker brast.

 

  1. Regin går til smedjen sin

og lægger sværd i ild,

i tredve nætter hamrer han

og laver klingen til

 

  1. Sigurd tren for ambolt hen,

med fart han sværdet svang;

dets æg er hård, dets od er skarp,

han gav det navnet Gram.

 

  1. Så hug han, Sigurd, dristig til,

så fast han kunne slå,

sønder kløv han ambolten

og stubben ligeså.

 

  1. Det den unge Sigurd var,

han red til Gnitahed´,

og mødte der en gubbe ham

alt på den brede vej.

 

  1. Du grave skal dig grøfter tre

alt med så meget mod

og deri skal du værge dig

mod ormens edderblod.

 

  1. Ormen gled af guldet frem

det skal hver mand vide;

Sigurd sad på Granes bag

dristig mon han ride.

 

  1. Ormens bug hang over ham

over en grøft så trang;

Sværdet Gram en flænge river

tredve alen lang.

 

  1. Spurgte da hiin Fafner orm,

i tvende stykker lå:

Hvem var denne kække mand,

som dræbe turde så?

 

  1. Mit navn er Sigurd, Sigmunds søn

derom jeg gør dig vis,

og Sigmunds dronning, moder min,

hun nævnedes Hjørdis.

 

  1. Hertil svared´ ormen så,

mens den i blodet flød:

Skønt Regin smed er broder min,

du volde skal hans død.

 

  1. Ormens hjerte stegte han

det træ, det gik så trangt;

Thi spiddet, som på gløder lå,

var tredve alen langt.

 

  1. Sigurd blev om hænder hed,

da strøg han sig om munde;

Hvert fuglemål og dyresprog

han straks forstå da kunne.

 

  1. Store midler Sigurd vandt,

han meget guld mon få,

da han slog Fafner ormen, som

på Gnitahede lå.

 

 

 

  HYROKIN